Teamleder til BtB-projektafdeling

Ansøgningsfrit: Vi søger løbende

Er du på udkig efter en stilling som ”spillende træner”, hvor du kan sætte dine kompetencer i spil? Er du klar til at tage ansvaret for en velsmurt ”maskine”, hvor orden og ordholdenhed er overskriften, og hvor dygtige medarbejdere har de bedste betingelser at arbejde ud fra? Så er du måske DECO GROUP’s nye Teamleder til vores BtB-projektafdeling.

DECO GROUP udspringer fra virksomheden DEBEL, der så dagens lys i 1979 og i dag er Skandinaviens største inden for vores branche med snart 200 medarbejdere. Det er ikke en udvikling, der er kommet af sig selv. Vi har via entreprenant ledelseskultur, mod og købmandskab formået at skabe en dynamisk virksomhed, som er velfunderet og konsolideret til effektiv drift og samtidig understøtte progressiv vækst. Vores strategiske og økonomiske målsætninger er ambitiøse og yderst motiverende for den rette.

Vi har salgsselskaber i hele Skandinavien, men distribuerer alle vores produkter fra vores hovedlokation i Randers – enten leveret til detail, det professionelle marked eller til nationale montør-hubs eller som drop-shipment til slutbrugeren.

Vi holder næsen i sporet, samtidig med vi kigger op og sætter nye mål

Hos DECO GROUP har vi fokus på begge dele. Vi flytter hver dag vores forretning, og samtidig husker vi at fejre vores succes på vejen. Vi besidder en konstant sult for at tænke smartere, øge kadencen og sikre, at vi har motiverede og glade medarbejdere med på hele rejsen.

Vi har i dag en dygtig og velkørende projektafdeling, der er placeret sammen med vores Retail-afdeling. Med de ambitioner og vækstplaner, der ligger forude, skal vi have en leder til afdelingen, der kan transformere vores setup til en version 2.0 som en selvstændig enhed og et selvstændigt forretningsben med egen ambitiøse målsætninger. Det kræver en evne til med jævne mellemrum at præstere et kvantespring i effektivitet og i kompetence.

Du skal altså turde arbejde med alt andet end et ”det plejer vi at gøre.” Det kræver derudover dygtig ledelse og indsigt i de muligheder og det potentiale, der er ved at bruge digitale værktøjer som bl.a. NAV etc.

Du er klar til opgaven! Vi forventer en energisk, rationel leder med en stor portion integritet, ambition og ”POWER” til at lede og fastholde teamet både via motivation og beslutningskompetencer. Gerne i en ånd, hvor du, som leder, ikke er bange for at vise vejen. Systemer skal arbejde for mennesker – det ligger i din innovative dna. Du besidder empati, dynamik, og du har et strategisk mindset. Du formår samtidig at løfte din organisation, som p.t. er på 4-6 medarbejdere, til et high performance-team, mens I har det sjovt undervejs.

Din profil

Du har bevist, at du med rette rygstød kan udvikle organisatorisk. Du er bevidst om, at IT og processer er nøglen til at understøtte og udvikle effektiviteten i din organisation. Du lykkes med opgaven, når vores salgsansvarlige lykkes. Afhængighed på tværs må aldrig undervurderes – vi er teamplayere.

Dit nye job består i:

  • Personaleledelse af vores projektafdeling og deltagelse i den daglige drift.
  • Sikre, at de bolde, som vores salgsteam kaster, bliver grebet og driblet i mål. Det kan være alt fra udarbejdelse af tilbud, produkttilretninger/-justering, opfølgning i forhold til vores PM-afdeling og andre spændende opgaver.
  • Sikre, at de leveringsterminer, der er i forbindelse med større projekter, bliver overholdt.
  • Sikre indfrielse af de definerede kvalitetskrav, og at KPI’er altid overholdes og udvikles.
  • At procesoptimere og udvikle afdelingen til et 2.0 IT-niveau.

Du skal derfor besidde:

  • Lederskab.
  • Mod og styrke til forandring.
  • Teamplayer-ånd.
  • Et struktureret og stabilt overblik.
  • Rutinerede IT-kompetencer samt gerne kendskab til NAV.
  • Relevant uddannelse inden for projektstyring.

Et stærkt team i ryggen

Vi løfter i flok. Selvom ansvaret altid er tydeligt defineret, er der sparring og vejledning at hente, både hos dine kolleger i afdelingen og i resten af virksomheden.

Du refererer til vores Salgsdirektør for retail, og sammen sikrer I – som vandbærere – at forsyningskæden danner grundlag for, at vores salgsorganisation får serveret de pris- og leveringsmæssige boostere, de har behov for undervejs for at vinde det evigt dynamiske kapløb om markedsandele.

Interesseret?

Hvis du har spørgsmål, eller vil vide mere om stillingen, kan du kontakte vores Salgsdirektør Bo Gram på telefon 2121 7001.

Send din ansøgning online. Vi afholder samtaler løbende.

Ansøg stillingen online her